Middelfart Spildevands administration er flyttet til adressen Langelandsvej 22 B mf., 5500 Middelfart. Dette er sket fra den 1. november 2009. Baggrunden for dette er et ønske om at samle direktion og administrationens medarbejdere ét sted. Vi er 7 personer som tidligere har siddet sammen med Kommunens Trafik og Vejafdeling i Nørre Aaby og på Middelfart renseanlæg.
Ud over de rent administrative opgaver som f.eks. regnskab og økonomi, personaleadministration osv., så varetager afdelingen også opgaver, der har at gøre med information, projektering af nyanlæg og planlægning.
Vi tror på, at den nye samlede placering vil muliggøre en endnu bedre service og sikre nogle mere effektive sagsgange – til glæde for vores kunder, vores samarbejdspartnere og os selv.
Vel mødt i vores nye lokaler!