TV-inspektion - undersøgelse af kloakken
Kloakledninger bliver slidt med tiden og har en gennemsnitslevealder på 50-100 år.
Det er vanskeligt at undersøge kloakrørs tilstand, da de er nedgravet flere meter under jorden. Derfor er TV-inspektion af kloakrør er et vigtigt værktøj for at kontrollere, hvordan tilstanden af rørene er.
Inden man kører en tv-inspektion, bliver kloakrøret spulet og suget for sand og andre aflejringer. Herefter sænkes et kamera ned i brønden i nærheden af, hvor kloakrørets tilstand ønskes inspiceret. Kameraet er monteret på en lille fjernstyret vogn, som kan køre gennem røret. Kameraet optager en film af rørets tilstand, hvorefter man vurderer, om røret skal renoveres eller udskiftes.